Bellmans Stockholm

I sin digtning bevæger Bellman sig næsten udelukkende i Stockholm og nærmeste omegn; i admiral Carl Tersmedens erindringer omtales han som ”stadens kända poet”. Selvom Carl Michael har været borte i mere end 200 år, findes der stadig en række steder i den svenske hovedstad, der spejler hans liv eller digtning, og som har bevaret noget af sit præg fra skjaldens tid.
Her præsenteres et antal ’intakte’ Bellmanmiljøer i billeder med kortere, forklarende tekster.

Foto och text: Bo G. Hall

Värdshuset Klubben
På Mälarhöjden, nær søen Mälarens sydvestre strand og hovedkanal, en halv snes kilometer fra Stockholms City, ligger halvøen Klubben. Den var længe et yndet hvilested for søfarende. Bellman besøgte den ofte, da han havde familie på den nærliggende Hägerstens gård.  Fredmans Epistel n:o 42 beskriver en gruppe mennesker, der spiller kort i værtshuset på Klubben en vinter, hvor ”det snögar och blir kallt” og ”Vargar tjuta öfver alt”, et helt usædvanligt miljø i Bellmans digtning.
Mälarhöjden, Stockholm

Foto och text: Bo G. Hall

Fader Höks krog
Tæt ved Värdshuset Klubben på Mälarhöjden fandtes på Bellmans tid en simplere kro, der beskrives i Fredmans Epistel n:o 49. Kroejeren hedder fader Hök. Han byder velkommen til en flok gæster, der kommer med båd over Mälaren. Søen vrimler med andre sejlbåde – et af skjalden ofte og kærlighedsfuldt beskrevet sceneri. Berømte er ordene ”Minsta vinkel osar finkel”, som hentyder til de sydende brænderier i huse langs stranden.
Mälarhöjden, Stockholm

Foto och text: Bo G. Hall

Hägerstens gård
Kæmneren Claes Arrhén von Kapfelman var gift med Bellmans ældste søster Catarina Christina. I 1765 havde han købt Hägerstens gård, og her var skjalden en flittig gæst. Gården ligger i dag lige udenfor Axelsbergs centrum. Mange tekster fra Bellmans besøg på gården er bevarede. Eksempelvis indeholder Fredmans Sang n:o 65, et brev på vers til vennen og velgøreren Elis Schröderheim, en morsom beskrivelse af en jaktscene herude, dateret den 5. juni 1777 på Hägerstens gård.
Axelsberg, Stockholm

Foto och text: Bo G. Hall

Årsta gård
Som ung boede Bellman et år sammen med sine forældre på Årsta gård. Mod slutningen af sit liv vendte han tilbage til dette miljø og gården, som ejedes af C.H.von Schnell og hans hustru Märta Helena (født Reenstierna). Hun skrev en interessant dagbog om sit liv på gården. Bellman blev blev Märta Helenas ”egen gårdspoet” og fremførte sine vers ved festerne efter høhøsten. Da Bellman 1794 sad fængslet i højvagtsfløjen på Kungliga Slottet, sendte hun ham en flaske kirsebærvin til trøst.
Årsta, Stockholm

Foto och text: Bo G. Hall

Faggens krog
I Gaveliusgatan nær Vitabergsparken på Södermalm i Stockholm ligger en bygning, hvor familien Fagge på Bellmans tid drev en yndet kro. Fredmans Epistel n:o 55 beskriver et muntert selskab af krogæster, som fordriver tiden med kuglespil og andre forlystelser.
Gaveliusgatan 5 A, Östra Södermalm, Stockholm

Foto och text: Bo G. Hall

Fågelsången
Bellman tilbragte ofte sin tid udenfor Stockholms mure i det område, der i dag er kendt som Hägersten. Han var en hyppigt gæst på Fågelsångens gård, som ligger ved søen Trekantens vestre ende. Her boede hans yngre søster Fredrika Eleonora och hendes mand, slottskassereren Georg Stiernhoff. Besøgende skal ikke lade sig narre af, hvad der ser ud til at være gårdens hovedbygning. For det er en malet baggundskulisse. Den højre fløj er det rigtige beboelseshus. 
Gröndal, Stockholm

Foto och text: Bo G. Hall

Ekensberg
Langs den strækning på søen Mälaren, hvor der sejlede flest skibe ind mod Stockholm, var der i 1700-tallet talrige kroer, som beværtede de søfarende. En af  de kendeste lå i dette hus
i Ekensberg i det, som i dag er Gröndal. Bellman beskriver malende i Fredmans Epistel n:o 48, hvordan lyden af kuglerne på keglebanen overdøver en snorkende krogæst, der er faldet i søvn med en sten (!) som hovedpude.
Ekensberg, Liljeholmen, Stockholm

Foto och text: Bo G. Hall

Stadsmuseet
Stockholms stadsmuseum ved Södermalmstorg har til huse i et magnifikt palads, som på Bellmans tid var stadens sydlige rådhus. Her fandtes et kælderværtshus, som skjalden gerne besøgte. Og her mødtes Augustiordenen, der havde Bellman som sin talsmand. Ordenens
formål var at støtte og lovprise Gustaf III og kongehuset. Man fejrede kongens navnedag, fødselsdag og revolutionsdag  (dagen for kongens statskup i 1772). I en sådan forbindelse skrev Bellman denne hyldest: ”Lefve Gustaf, vår Kung, vår Far! Så länge blod än finns i någon åder quar, Så rinne det till hans försvar!”
Slussplan, Södermalm, Stockholm

Foto och text: Bo G. Hall

Källaren Gyldene Freden
Den berømte ”Gyllene Freden” eksisterer den dag i dag og i bedste velgående som kælder-restaurant i Gamla Stan. Bellman har ganske givet besøgt kroen, der er startsstedet for en værtshusrunde med ”Bacchi soldater”. Det sker i en tekst, der indledes således: ”Förgyllda Freden – karl, bliv i leden! Härifrån på stund patrullen går.” Vor tids mest fremtrædende Bellman-kender, Gunnar Hillbom, har dog rejst en vis tvivl om, hvorvidt Carl Michael rent faktiskt har skrevet denne tekst.
Österlånggatan 51, Gamla Stan, Stockholm

Foto och text: Bo G. Hall

Krogen Krypin
En af de kendeste af Fredmans Epistler er n:o 23 ”Ach du min Moder!”. Her ligger Fredman i rendestenen foran krogen Krypin (kroen ”Kryb Ind”) ved Järntorget i Gamla Stan en sommernat 1768. Epistlen indledes med en dyster beskrivelse af alkoholikerens angst og selvmedlidenhed over sin usle tilstand. Men stemningen skifter, da døren til værtshuset åbnes....”Hurra Courage! Lustigt Bagage! Friskt i flaskan, hej!”. En af Fred Åkerströms allerfornemste Bellmanfortolkningar er just denne epistel.
Järntorget, Gamla Stan, Stockholm

Foto och text: Bo G. Hall

Gamla Riksbanken
I sine yngre år havde Bellman planer om at skaffe sig arbejde for staten. Han gjorde tjeneste i Manufakturkontoret och Tullverket, men uden nævneværdig fremgang. Kun nitten år gammel søgte han ind til Riksbanken – der på denne tid havde til huse i denne bygning ved Järntorget i Gamla Stan. Den bevarede protokol fra optagelsesprøven viser, at han havde svært ved at skelne mellem ’täljaren och nämnaren’ (!). Syv gange syv gik bedre, så han fik trods alt arbejde i banken i fem år.
Järntorget, Gamla Stan, Stockholm

Foto och text: Bo G. Hall

Krogen Rostock
Fredmans Epistel n:o 45 handler om et slagsmål på krogen Rostock - i dette hus på Västerlånggatan 45 i Gamla Stan. En af Bellmans gennemgående figurer, korporal  Mollberg, sidder og spiller en ”polska” og udtaler sig om ”Pål’ns conjunctur”. Polen var i 1773 blevet delt af Prøjsen og Rusland. En af krogæsterne synes, at Mollberg har stukket sin næse i storpolitikken, og råber forbitret ”Hvad fan angå dej Pålens affärer?” Og så bliver korporalen tæsket blå og gul.
Västerlånggatan 45, Gamla Stan, Stockholm

Foto och text: Bo G. Hall

Stora Nygatan 20
Bellman havde konstant problemer med sin økonomi, og familien var derfor ofte tvunget til at flytte. På denne adresse i Gamla Stan boede han og familien 1787-1789. Det var her, Bellman digtede den berømte vuggevise ”Lille Charles, sov sött i frid” til ægteparrets nyfødte son Carl.
Nygatan 20, Gamla Stan, Stockholm

Foto och text: Bo G. Hall

Bellmans grav
Bellman er begravet på Klara kyrkogård (mellem Sergelstorg og Centralstationen). Hans store mindesmærke nær udgangen til Klarabergsgatan, smykket med vännen Tobias Sergels medaljong over skjalden, blev rejst af Svenska Akademien år 1851.  Det vides med sikkerhed, at Bellman ligger begravet på denne kirkegård, men efter adskillige omgravninger i 1800-tallet er det nøjagtige sted ikke kendt.
Klara kyrkogård, Norrmalm, Stockholm

Foto och text: Bo G. Hall

Urvädersgränd
Under nogle meget produktive år i første halvdel af 1770erne lejede Bellman en lille 2-værelses taglejlighed i et hus på Urvädersgränd nær Götgatspuckeln på Södermalm. I dag ejes huset af Par Bricole, som Bellman engang var medlem af. I disse værelser skabte han henved tre fjerdele af Fredman Epistler, blandt dem mesterværker som n:o 33 ”Stolta stad” och n:o 25 ”Blåsen nu alla”.
Urvädersgränd 3, Södermalm, Stockholm

Foto och text: Bo G. Hall

Stora Sjötullen
Øen Långholmen er et miljø, der er omtalt flere steder i Bellmans digtning. Her lå spindehuset – et frygtet  sted, hvor unge kvinder blev sat til at spinde uld for statens tøjfabrikker, når de blev arresteret for prostitution eller løsdriveri. I Fredmans Epistel n:o 36 arresteres Ulla Winblad af den grund.  I Fredmans Epistel n:o 48 nævnes  Stora Sjötullen, hvor al skibstrafik fra Mälaren på vej til Stockholm skulle fortolde sine varer. Stora Sjötullen havde til huse i denne bygning på nordsiden af Långholmen fra 1785.
Långholmen, Stockholm

Foto och text: Bo G. Hall

Stora Henriksvik
Stora Sjötullen på Långholmen holdt i manga år til i Stora Henriksvik, som var toldskriverens kontor og bolig. Efter en omfattende renovering er der i dette hus indrettet et fint lille
Bellmanmuseum på privat initiativ och i samarbejde med Sällskapet Bellmans Minne.
Långholmen, Stockholm

Foto och text: Olof Holm

Apotekarehuset eller Apotekshuset
Apotekarehuset opførtes i 1741 som værftsejerbolig og var områdets første stenhus. Indretningen med malerier i kinesisk stil fra 1760erne, hvor af Chapmans boede her, inspirerede Bellman til Fredmans Epistel n:o 22, ”Till the nybyggare på Gröna Lund”. Også Fredmans Epistel n:o 25, ”Blåsen nu alla” har motiver fra Apotekshuset, hvor der findes et vægmaleri, som forestiller vandets element i Bouchers maleri Venus triumf, indkøbt af rigsråd og kanselipræsident, greve Carl Gustaf Tessin. Maleriet findes stadig i Stockholm. Huset rummer i dag forlystelseshaven Gröna Lunds administration.
Lilla Allmänna gränd 3, Djurgården, Stockholm

Foto och text: Olof Holm

Mjölnargården
Mjölnargården er fra 1700-tallets begyndelse og indgik i en malmgård,  som også omfattede Bellmanhuset. I en periode af 1700-tallet var der her en kro. Gröna Lund anvender idag bygningen til et konditori inde i tivoliområdet.
Lilla Allmänna gränd 10, Djurgården, Stockholm

Foto och text: Olof Holm

Bellmanhuset på Djurgården
Bellmanhuset på Djurgården indgår sammen med Mjölnargården och nogle andre nu forsvundne huse i et kompleks, som tilhørte skibsværftet. Den omtalte lund lå muligvis mellem de to bevarede huse, som i dag ligger inde i tivoliområdet. I et af rummene er loft og vægge malet, formentlig af Petter Lorenz Hoffbro. I værftsområdet fandtes kroer for personalet og besøgende, og her eller på Mjölnargården foregår Fredmans Epistel n:o 62, ”Angående sista balen på Gröna Lund” och Fredmans Epistel n:o 12, ”Elegie öfver Slagsmålet på Gröna Lund”.
Långa gatan 4, Gröna Lund, Djurgården, Stockholm

Foto och text: Olof Holm

Bellmanbysten
Kroen Bellmansro nedbrændte i 1952 og er ikke blevet genopbygget. Navnet kommer af den byste, som  Johan Niclas Byström udformede med Sergels medallion som forbillede. Den blev indviet in 1829 på ”en plats där Bellman tyckte om att sitta under en ek (et sted hvor Bellman holdt af at sidde under en eg)”.  Det er dog tvivlsomt, om man ved rejsningen kunne vide det. Bysten er den første offentlige skulptur på offentlig plads i Sverige, som er tilegnet en ikke-kongelig person. Dato for indvielsen var den 26. juli – det er stadig Bellmandagen i Stockholm.
Bellmansro, Djurgården, Stockholm

Foto och text: Olof Holm

Bellmanstaty
Hasselbacken har sit navn efter en hassellund,  som blev fældet i 1792. Den lå tæt ved en kro, der en gang hed ”Dunderhyttan”, og som var mødestedet for udflugter til Djurgården på Bellmans tid. Statuen er en bronceduplet af Alfred Nyströms original i zink, som i dag står i kroen Kräftriget. August Strindberg sad model for statuen i 1869.
Hasselbacken, Djurgården, Stockholm

Foto och text: Olof Holm

Nummerlotteriet
Bellman blev  i 1776 sekretær i Nummerlotteriet, der blev oprettet af Gustaf III i 1773, og som her havde sine lokaler. Han beholdt tjenesten til sin død. Det hævdes, at han i perioder lejede tjenesten ud til den halve løn. Tjenesten gjorde, at han kunne titulere sig ”Kungl. Hof-Secreterare” Bag facaden skjuler sig tre middelalderhuse.
Svartmangatan 9, Gamla Stan, Stockholm

Foto och text: Olof Holm

Högvakten, norra flygeln
I ti uger i foråret 1794 var Bellman indsat i arresten i Højvagtsfløjen (Högvaktsflygeln) på           
Stockholm slot på grund af en gæld på 102 rigsdaler. Som statsansat undgik han at blive indsat i stadsfængslet i Hornsgatan. Ikke desto mindre var lokalet fugtigt og koldt, omend sengen, som Bellman spøgede med, en gang havde været kong Fredriks egen. Cellens vindue vendte ud mod bagsiden. Her skrev han sin Levernesbeskrivning och drak den kirsebærvin,  en kvindelig bekendt, Märta Helena Reenstierna, var kommet med til arresten.
Stockholms slott, Gamla Stan, Stockholm

Foto och text: Olof Holm

Hemma hos Palmstedts
På første sal i hjørnelejligheden boede Bellmans barndomsven, stadsarkitekt Erik Palmstedt og hans hustru Gustava. I 1790erne deltog forfatteren Carl Gustaf af Leopold, komponisten Joseph Martin Kraus, organisten Johan Wikmanson, kunstnerbrødrene Elias och Johan Fredrik Martin och Bellman med flere i fru Gustavas frokoster. Her opførte Carl Michael og hans hustru Lovisa kantaten ”Fiskarestugan” med musik af Kraus og tekst af Bellman, til Gustavas ære. Til højre i billedet ses det Ehrenstrahlska huset. Begge bygninger indgår i dag i Storkyrkoskolen.
Svartmangatan 22, Gamla Stan, Stockholm

Foto och text: Olof Holm

Ehrenstrahlska huset
Det Ehrenstrahlska hus er fra 1600-tallet og opførtes af hofmaleren David Klöcker Ehrenstrahl. Senere kom det i  Peter Hinrich Fuhrmans eje, og han åbnede her en vinstue, hvor Bellman, Tobias Sergel och Erik Palmstedt sås som gæster. Fuhrman var iøvrigt
stedfar til Engela Friedlein, mor til Bellmans hustru, Lovisa Grönlund. Huset, ligesom det Palmstedtska, står på det gamle Svartbrödraklosters mure och indgår idag i Storkyrkoskolen.
Svartmangatan 22, Gamla Stan, Stockholm

Foto och text: Olof Holm

Maria kyrka
I vestkvarteret indtil kirken fødtes Bellman, og han voksede op i det daværende hus hundrede meter inde i den nuværende Bellmansgatan. I kirken døbtes han med sin morfar, præsten Michael Hermonius, som en af fadderne. Fra barndomshjemmet gik han over kirkegården for at komme til sin mormor og morfar i præstegården  Fredmans Epistel n:o 81, ”Märk hur vår skugga”, udspiller sig på Maria kyrkogård.
Hornsgatan, Södermalm, Stockholm

Foto och text: Olof Holm

Katarina kyrka
Såvel Fredmans Epistel n:o 38, ”Undan ur vägen” som Fredmans Epistel n:o 54, ”Aldrig en Iris”, begge tilegnet korporal Bomans begravelse, udspiller sig på Katarina kirkegård.
Högbergsgatan, Södermalm, Stockholm

Foto och text: Olof Holm

Stedet for kroen Terra Nova
Sømandskroen Terra Nova lå i huset i baggrunden. Der udspilles Fredmans Epistel n:o 5, ”Til the trogne Bröder på Terra Nova i Gaffelgränden” med inledningen ”Käre bröder, så låtom oss supa i fred”. Også Bellmans parodiske blad Hwad Behagas? N:o 2 nævner Terra Nova.
Gaffelgränd, Gamla Stan, Stockholm

Foto och text: Olof Holm

Stedet for kroen Amsterdam
Fredmans Epistel n:o 78, ”Fägne-Spel på Fader Didriks Namnsdag år 1780, sammanställt på Amsterdam, et Näringsställe i Stora Hopar gränd” med inledningsordene ”Knappt Jeppe hant ur gluggen gå in” udspilles her. I parodiska blade som Dagligt Allahanda för den 24 Augusti 1773 og Inrikes Tidningar, Stockholm, Torsdagen den 5 September, År 1782, spøger Bellman med navneligheden med byen Amsterdam. Det er ukendt, hvor i strædet sømandskroen Am-sterdam lå.
Stora Hoparegränd, Gamla Stan, Stockholm

Foto och text: Olof Holm

Kroen Clas på Hörnet
Clas på Hörnet åbnedes 1731 och har sit navn efter sin første traktør, Clas Browall. På Bellmans tid skabte Carl Michaels ven Petter Helin en glanstid for kroen. Den nævnes flere steder i Bellmnans digtning og dramatiske arbejder. Her mødtes ordensselskabet Par Bricole, som Bellman tilhørte. Og her fremførte Bellman hyldestdigte til venner, blandt de, kroejeren selv. Det oprindelige værtshus er revet ned og tilbage af gårdens huse står dette, som siden 1984 atter er restaurant.
Hjørnet af BirgerJarlsgatan/Surbrunnsgatan, Vasastan, Stockholm

Foto och text: Olof Holm

Kroen Lilla Hornsberg
Slottet Hornsberg opførtes i 1600-tallet af greve og feltmarskal Gustaf Horn. I 1760erne
udskiltes herfra Lilla Hornberg, en søkro med navnet Fördärvet (Fordærvet), et lempeligt sted for udflugter fra staden. I juli 1779 skrev Bellman her et impromtu, og i 1793 sendte han herfra en versebillet til vennerne Kempensköld på Tjälvesta, men han angav Tripoli som afsendelsessted og afsenderen en tjener hos Kempensköld. Halvdelen af huset, som er nærmest i billedet, tilhører den ældste del, muligvis fra 1600-tallet.
Hornsbergs Strand 22, Kungsholmen, Stockholm

Foto och text: Olof Holm

Börshuset
Bygningen blev tegnet og opført af Bellmans ven, arkitekten Erik Palmstedt, i årene 1767-1778. Børshuset med sin store ’børssal’ var den borgerlige stads foretrukne festlokale. Her gik bl.a. Bellmans forlovede Lovisa til borgerskabets maskerader. Fæstmanden blev hjemme og skrev en hyldest på vers til hendes hjemkomst. I digtet opfordrer han hende til under maskeraden at kaste sin maske og vise sin skønhed for deltagerne, så der ikke kunne herske tvivl om, hvem der var smukkest.
Stortorget, Gamla Stan, Stockholm

Kräftriket
Kroen Kräftriket kaldes også ’Första torpet’ (d.v.s. det første torp udenfor det nuværende Roslagstull) eller ’Katrineberg’. Kroen var kendt for sine gode krebs. I begyndelsen af 1790erne var den et yndet mål for ’piquenique’ uden for staden, og herfra var der udsigt til det kongelige Haga. Her udspilles Fredmans Epistel n:o 80, ”Liksom en Herdinna”. Til statuen fra 1869 i zink af Alfred Nyström sad August Strindberg model.
Kräftriket, vid Roslagstull, Stockholm

Foto och text: Olof Holm

Turkiska paviljongen
I ’gamla Haga’ holdt kongen til under sine besøg i Hagaparken, før pavillonen var bygget, og inden det store slotsbyggeri kunne påbegyndes. I den tyrkiske ”kiosk” –  et låneord fra tyrkisk – som Gustaf III havde ladet Louis Mareliez tegne, spilledes nytårsnat 1789 Bellmans teaterstykke Dramatiska sammankomsten om, hvordan skuespillerne på Kungliga Dramatiska Teatern diskuterer reportoire, rollebesætning, sceneklæder, men fremfor alt et nyt teater-reglement. Teatrets skuespillere spillede hinanden, og det hele sluttede med en hyldest til kongen.
 Gamla Haga, Hagaparken, Solna

Foto och text: Olof Holm

Gustaf III:s paviljong og Ekotemplet
Af det planlagte slot i Hagaparken blev kun grundmurene opført. Noget embede som oldfrue havde man måske ikke tænkt sig at oprette, men Bellman skrev et bønskrift for at få sin Lovisa husket ved en ansættelse og vedlagde den nu så berømte Hagavise, Fredmans Sång n:o 64 ”Fjäril’n vingad syns på Haga”. Nu blev der intet slot, ingen oldfrueværdighed, og tilbage står kun kongens pavillon og Ekotemplet – et af Sverige viseklenodier.
Hagaparken, Solna

Foto och text: Olof Holm

Karlbergs slott
Af alle ordener der havde Bellman som ’broder’, var Augustiordenen den mest politiske. Dens formål var at hylde og pleje mindet om Gustaf IIIs statskup den 19. august 1772. Ordenen holdt sine møder i Södra stadshuset på Sabbatsberg, og her på det kongelige slot Karlberg, i orangeriet, som nu er forsvundet. I en lejlighed i orangeriets østre del boede Bellman med sin familie i flere omgange.
Karlbergs slott, Stockholm

Foto och text: Olof Holm

Elfsvik gård, Lidingö
Elfsvik købtes 1775 af  hofguldtrækker Petter Widman med familie. Widman og Bellman var venner og ordensbrødre i Arla Coldinu Orden, og de var begge hengivne tilhængere af Gustaf III. Frem til Widmans død i 1791 sås Bellman ofte som gæst på Elfsvik, hvor han sørgede for divertissementer og besang stedet i mange viser, f.eks. Lidingö-boernes sang ”Glada bygd så täckt belägen”. Det var den første af Bellmans viser til den melodi, vi i dag mest forbinder med ”Fjäril’n vingad” (hvilken ingen lokalpatriot på Lidingö vil undlade at påpege). Også Fredmans Sång n:o 21 ”Så lunka vi så småningom” blev sunget for første gang her.
Elfsvik, Lidingö